lørdag den 28. juli 2012

Singlemad på den lette måde

Jeg overrasker mig selv ved at gide lave en form for aftensmad til mig selv hver aften. Det havde jeg slet ikke forudset. Det er heller ikke det store og voldsomme, men de kan dog kategoriseres som aftensmad.:)
I aften stod den på laks med spinat. Laksestykkerne købte jeg til halv pris i går i Kiwi (mht-dato var i går, men jeg smed dem i friseren til i dag), spinaten er den slags, der er nedfrosset i kugler. Jeg dækkede bunden, sådan cirka, med spinatkuglerne, lod dem lige fået 3-4 minutter i mikroovnen, derefter fladede jeg dem så lidt ud, lagde laksen på og dryssede godt (men ikke nok, skal jeg huske næste gang) havsalt på laksen, og så hældte jeg skummetmælk ud over.


Det smagte udmærket, med alm grøn salat til, men må dog gerne være lidt mere krydret næste gang.

- skrevet på min iPad, deraf kvaliteten

onsdag den 25. juli 2012

Sushi...igen og igen, og...

Jeg har ramt den forudsigeligt værste periode efter separationen: børnenes 3 ugers ferie hos deres far.

Men jeg benytter mig af lejligheden til at lære at lave sushi. For to aftener siden opdagede jeg tilfældigvis billigt tang og wasabi i Netto, og så rullede det ellers derudaf. For at få en måtte, var jeg nødt til at investere i et startkit i Brugsen. Og så lavede jeg ellers de første, helt basale og banale og meget velsmagende sushi med avocado, rejer og agurk, med chilimayonnaise på:

Det gik rigtig fint med rulningen, og jeg hyggede mig med dette aftensmåltid:


Så fik jeg blod på tanden, for jeg fandt jo ud af, at man faktisk kan lave sushi med så godt som hvad som helst, billigt og hurtigt. Man har jo faktisk ofte mange af tingene i huset alligevel...om ikke andet kan man lave vegetar-sushi, for soyaen og hvad man ellers fylder i, kan jo sådan set godt give bid.

Så i dag, uden at tilkøbe noget, fik jeg lavet denne portion:
Selvom der stadig var sushiris i startkittet, prøvede jeg med grødris i mikroovn. Det gik ikke heeelt som forventet, fordi jeg startede ud med for lille en beholder. Risene blev lidt klistrede. Men det er jo kun mig, det gik ud over. :o)  Til 1 portion sushi til mig selv (8 ruller) lavede jeg 1 dl ris med 2 dl vand i. Jeg brugte så almindeligt lagereddike og sukker i stedet for riseddike, bare for også at få prøvet dét. 2 spsk eddike til knap 2 spsk sukker. Derudover gjorde jeg næsten, som man ville gøre ved sushiris, dvs skyllede dem et par gange inden kogningen. De blev desuden (efter trial and error-metoden) kogt på halv styrke i min mikroovn, måske 350-450 watt? I hvert fald åbenbart rigeligt, når de så blev kogt i 15 minutter og hvilede i 10 minutter.

Fyldet er lidt eksperimenterende, men lækkert: Bittesmå jordbær fra egen have, et par strå purløg fra egen have, sesamfrø, rejer, avocado og lidt chilimayo igen (den er jeg blevet vældigt glad for).
Desværre var jeg ikke lige så kæk med rulningen i dag, jeg ventede bl.a. lidt for længe, så de blev ikke helt stramme nok. Men det er jo kun mig, det gik ud over (har du hørt den før?).
...og de smagte bestemt også rigtig lækkert, skulle jeg hilse at sige. Jeg kunne godt tro, at specielt med ungerne vil det være særligt fedt, at man kan hente ting i haven til fyldet. Og det er bestemt noget, man kan have dem med til, det tager ikke lang tid, det er faktisk mest riskogningen, der er "kedelig", fordi det andet er hyggeligt. :)



mandag den 16. juli 2012

Risengrød i mikroovn

Man kan nok ikke komme udenom, at mine unger er præcist som rigtigt mange andre på særligt ét område: De elsker risengrød. Og med det danske sommervejr, som det arter sig i år, kan man nu roligt spise det, uden at få dårlig samvittighed. :o(

Jeg fandt tilfældigvis (og derfra stammer inspirationen) en opskrift til mikroovn i dag. Den har jeg dog tweaket lidt, så den passer til os tre, uden at der er en stor rest til klatkager. Desuden er den mere fedtfattig end den oprindelige opskrift, der bød på sødmælk.

Jeg har brugt:
3 dl grødris (1 del)
3 dl vand (1 del)
12 dl skummetmælk (4 dele)
1 flaske kaffefløde
1 tsk salt.

Ris og vand fyldes i en stor skål (gerne en ris-/grøntsagskoger til mikroovn). Giv det 8 minutter ved fuld styrke (900 watt).

Tilsæt mælk og læg låg på skålen (husk ventilationshuller). Giv det 10 minutter ved fuld styrke

Giv det så ca. 30 minutter ved tredjedel styrke (300 watt).

Tag låget af skålen og rør grundigt rundt. Tilsæt salt. Giv grøden det sidste opkog i 3-10 minutter ved fuld styrke, til grøden er tilpas stivnet. Hold øje med den i denne fase, da grøden pludseligt kan koge over.

Denne portion GAV faktisk en god rest til klatkager, men kun til en god frokost.

onsdag den 11. juli 2012

Aftenens menu

Jeg har fået en voldsom trang til at prøve tartelletter af på A+E. :o)
Så til i aften er der købt tartelletter, en dåse ærter/gulerødder og en gang kylling i tern, og så afprøver jeg denne opskrift, hvor jeg dog skifter asparges ud med ærter/gulerødder.

Er ret spændt på modtagelsen... ETA: ikke noget hit hos nogen af dem. :0/

tirsdag den 10. juli 2012

Så ramte ferien

Siden sidst er det blevet til en del spisen ude. Jeg har holdt fødselsdag, vi var til Vikingespil etc., så der har ikke været det store at skrive om.

Men her, hvor sommerferien har ramt med masser af regn, vil jeg lige notere, hvad A+E harvhygget sig med her til eftermiddag, nemlig "kopoladekage", som Anna straks kaldte dem: